Københavns radiofonistation

Københavns Radiofonistation indviet 11.september 1924

I takt med det stigende antal ugentlige udsendelser voksede lytterskaren støt, men de nye lyttere var ikke nøjsomme amatører, der var tilfredse blot der var lyd i hovedtelefonen.


De købte radioerne færdige og ville have valuta for pengene.


De nye langt bedre modtagere afslørede ubarmhjertigt, at hverken Lyngby Radio eller den militære Ryvang Radio med undersendere i Hjørring og Odense var egnet til radiofoni –og da slet ikke til musik. Odense senderen kaldets ligefrem ”Maskingeværet fra Odense”.

Dansk Radiofonifond søgte i foråret 1924 at bøde på dette og var på det faktum at mange jyder ikke kunne modtage Lyngby Radio, ved at benytte senderen på DFDS’s Ålborgbåd ”Ålborghus”.


Skibet sendte både fra kaj i København, under turen gennem Øresund og igen fra kaj i Ålborg, og da med jydske medvirkende.

Lapperierne kvalte dog ikke ønsket om en rigtig radiofonisender. Den var stillet Dansk Radioklub i udsigt allerede ved nytåret 1924, men mybdighederne tillod den kun opstillet i Telegragskolen i Jorck’s Passage.


Placeringen var ikke den bedst tænkelige, og især de to høje sendemaster på strøgejendommen voldte så meget besvær, at anlægget et halvt år efter endnu ikke var færdigt.


Endelig den 11. september var den nye sender færdiginstalleret, og indvielsen foregik med maner.


Samtidigt åbnedes et helt nyt radiostudie i Købmagergade. Studiet blev beundret af alle, og blev betragtet som lidt af et akustisk mirakelrum.


”Således var væggene dækket med klædedraperier og gulvet med tæpper”, beretter kammersanger Emil Holm stolt. Loftet var behængt med svært lærredssof rosetformet ud fra væggene, hvilket arrangement gav studiet navnet ”Den omvendte flødebolle”.

  Kilde og efterskrift: Radiohistorisk Forening Vest